Går du og drømmer om frivilligt arbejde i udlandet? Måske kunne du tænke dig at være au-pair i London, arbejde på en farm i Texas, plukke grøntsager i Vietnam eller undervise børn i Afrika. Der er helt utroligt mange muligheder når det kommer til at drage ud i verden og blive rigere på både erfaring og oplevelser.

Gør det for din egen og andres skyld

Mange, unge især, drømmer om at rejse ud i verden og opleve en masse. Det er oplagt at gøre efter gymnasiet, når man trænger til at komme væk fra skolebøgerne. Rejser du afsted og laver frivilligt arbejde i udlandet, så får du en helt masse med i bagagen. Selvom det frivillige arbejde er til for at hjælpe andre, så giver det også dig en masse på det personlige plan. Det at rejse ud på egen hånd er en kæmpe ting i sig selv. Du er tvunget til at agere selvstændigt og træffe dine egne beslutninger.

Ligeledes er det også en god drivkraft til selv at være mere opsøgende over for andre mennesker. Du behøver selvfølgelig ikke rejse helt alene. Det er altid op til den enkelte. Det kan sagtens være med en ven eller en gruppe. Det er en anderledes måde at opleve det hele på, og så er man sikker på at have nogen at dele det hele med.

Frivilligt arbejde i udlandet er også godt på CV’et

Når man arbejder frivilligt, ligger det selvfølgelig lidt i ordene at der ikke er den store økonomiske gevinst i det. Selvom du ikke bliver rig på penge, så er der heldigvis så mange andre ting du bliver rig på. Frivilligt arbejde i udlandet er nemlig en super god mulighed for at udvikle sine faglige og personlige egenskaber. Disse egenskaber er noget virksomheder vægter højt, når du i fremtiden skal søge job.

Det at have været udenlands og arbejde gratis i en længere periode, signalerer nemlig både selvstændighed, gå-på mod, medmenneskelighed, erfaring mm. Altså alt sammen egenskaber, som de fleste virksomheder gerne vil have ind hos dem. Derfor kan frivilligt arbejde i udlandet gøre dig til en særligt attraktiv kandidat, når du søger job.

Undersøg alle muligheder

Hvis du overvejer at rejse ud, så undersøg de forskellige mulugheder som byder sig. Det kan være en god hjælp at tage kontakt til en organisation, som står for at arrangere bl.a. frivilligt arbejde i udlandet. De kan nemlig hjælpe dig med alt det praktiske som forsikringer, værtsfamilier, kost, logi, fly osv.