I dag på bloggen skal det handle om frivilligt arbejde i udlandet. Jeg har været afsted to gange nu, første gang lige efter gymnasiet og nu er jeg lige kommet hjem efter anden tur, her midt i min universitetsuddannelse. Læs med på bloggen og lær meget mere om, hvordan du kan komme afsted som frivillig.
Hvordan frivilligt arbejde i udlandet gjorde mig til en bedre person
Første gang jeg tog afsted for at lave frivilligt arbejde i udlandet, var lige efter gymnasiet. Jeg trængte til, at komme ud at rejse og opleve verden på egen hånd efter de veloverståede eksaminer. Jeg researchede, hvilke muligheder jeg havde for at rejse. Om det skulle være grupperejse, backpacking, eller om jeg skulle afsted som frivillig, som min storesøster også havde været. Det blev til en rejse til Zimbabwe, hvor jeg var med til at gøre en forskel i underprivilegerede børns liv. Derudover var jeg med til, at arbejde for at bevare den ikoniske afrikanske løve. Da jeg tog afsted, havde jeg aldrig været i Afrika før, så det var jeg meget spændt på.
Kombination af to projekter på ét og samme ophold
Når man tager afsted, for at lave frivilligt arbejde i udlandet, er det mange forskellige projekter, man kan være en del af. Det skal man vælge hjemmefra. Jeg valgte dette projekt i Zimbabwe, fordi det var en kombination af to spændende projekter. Jeg var en del af et hold, som underviste og tog sig af underpriviligerede, forældreløse børn, men jeg var også en del af et hold, som var med til at bevare den ikoniske afrikanske løve. Et virkelig imponerende dyr, som jeg aldrig har set noget lignende. Det foregik sådan, at jeg arbejdede med børnene mandag til fredag og løverne i weekenden. Det var dog på ingen måde stressende og udmattende, men nærmere super givende. Jeg har klart rykket mig personligt og blevet mere selvsikker. Jeg er i det hele taget blevet en bedre person af, at se andre vilkår i denne verden. Vi har det virkelig godt hjemme i lille Danmark, så det at hjælpe ude i verden, gjorde et kæmpe indtryk på mig. Det er også derfor, jeg lige har været afsted igen til Afrika som frivillig. Jeg kan slet ikke lade være. Inde på Alotts hjemmeside kan du læse meget mere om alle de forskellige projekter, priser, samt hvad du kan forvente af din rejse. Og så er det bare afsted!