En blowerdoor test undersøger en bygnings tæthed og er en utrolig vigtig del af et byggeprojekt. Utætheder kan nemlig lave meget skade, også selvom de ikke kan ses med det blotte øje. Derfor er man nødt til at benytte noget særligt udstyr for at undersøge, om bygningen lever op til tæthedskravene.

Det skal du vide om en blowerdoor test

Når man laver blowerdoor test, vil man som sagt undersøge, om boligen er tæt. Det gør man helt lavpraktisk ved at montere en blowerdoor i en udvendig døråbning og aflukke alle ventilationsåbninger i boligen. Ventilatoren i blowerdooren kan nu skabe under- og overtryk i boligen, hvilket gør det muligt at måle på luftskiftet. Herefter kan man på computeren se, om tætheden i boligen overholder de gældende lovkrav eller ej.

Hvor er utæthederne?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en blowerdoor test ikke kan identificere, hvor utæthederne er. Den måler nemlig ”kun” luftskiftet og tætheden, men kan ikke sige noget om, hvor problemet ligger. For at finde ud af det, skal man lave en ny undersøgelse, kaldet termografering.

Fordele ved tæthed

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med alt det arbejde for at undersøge tætheden? Kan boligejerne ikke leve med lidt utætheder her og der? Svaret er nej. For det første er det kun rimeligt, at man som ejer til et nybygget hus modtager en bolig, der er tæt og i ordentlig kvalitet. For det andet har utætheder mange ubehagelige konsekvenser. Det betyder først og fremmest øgede udgifter til opvarmning af boligen, hvilket kunne have været undgået. Det øgede energiforbrug er også til unødig skade for klimaet, og sidst men ikke mindst kan utætheder i boligen også føre til fugtskader og et usundt indeklima. Kort sagt er der rigtig mange fordele ved en tæt bolig. Derfor er en blowerdoor test en vigtig og nødvendig undersøgelse, inden byggeriet kan færdiggøres og afleveres til ejerne.  

Hvem laver blowerdoor test?

Trykprøvning & Energimærkning Danmark er i den grad erfarne med at lave blowerdoor tests. De har lavet det i stort set alle former for byggerier og bestræber sig på at levere den bedste service i branchen. Skulle det vise sig, at byggeriet ikke lever op til tæthedskravene, kan de også udføre termografering, så utæthederne kan findes og repareres. Trykprøvning & Energimærkning Danmark er altså på mange måder din ideelle samarbejdspartner.